Fra undren til passion

Når man taler med ham, er det ikke projekter eller priser, der står i centrum. Det er glæden – den dybe fascination for konstruktioner, for træets egenskaber og for, hvordan teori kan omsættes til praksis. Som barn kunne han sidde i timevis og bygge små konstruktioner, mens kammeraterne legede udenfor. Han har altid været fascineret af det tekniske og matematikken. “Matematik er smukt. Når man ser, hvordan teorien kan blive til praktiske løsninger, kan man få tårer i øjnene.” Fascinationen for, hvordan ting hænger sammen, skulle blive en drivkraft gennem hele livet.

Vejen begyndte i 1960’erne med en drøm om at studere maskinteknik ved NTH. Interessen for mekanik var vakt allerede som dreng, med en nabo, der var både bonde og mekaniker – en mand, han fulgte som en skygge. Men snart kom erkendelsen: maskinteknik var ikke helt det rette. I stedet gik han over til byggefag – på en tid, hvor næsten alle i branchen satsede på stål og beton.

Han valgte anderledes. Han valgte træ.

Kun én ud af 170 studerende på byggelinjen gjorde det samme. “Der findes 3000 betoningeniører, men kun tre træingeniører,” sagde en vis mand til ham. “Vælg træ.” Rådet blev afgørende.

Det viste sig at blive starten på et livslangt engagement. Først ved Treteknisk Institut, hvor han udviklede nye materialer, beregningsprogrammer, skrev lærebøger og holdt kurser for industrien. Han arbejdede med at raffinere konstruktionerne for at bruge mindre træ. “For mig var det vigtigt at finde smartere løsninger, men træbranchen ville sælge så meget træ som muligt, så det var ikke altid populært.”

Kunnskapen overføres til næste generation

Efter ni år på Treteknisk tog han skridtet videre som rådgivende ingeniør sammen med sin daværende chef. De udviklede beregningsprogrammer, holdt kurser og arbejdede tæt med industrien, indtil kollegaen pludselig døde, og Bovim stod alene. Så slog han sig sammen med et svensk firma på Ås, hvor han samtidig underviste masterstuderende i trækonstruktioner ved Landbrugsuniversitetet. Flere masteropgaver var direkte knyttet til Lett-Tak, hvor studerende fik prøvet sig på virkelige udfordringer, og virksomheden fik ny indsigt.

Mødet med Lett-Tak

Vendepunktet kom i 1989. På en byggemesse mødte han Rolf Døvle fra Lett-Tak, som senere introducerede ham for opfinderen Jens Fredrik Larssen. Larssen havde patent på en takkonstruktion, men havde brug for hjælp til datateknik. “Det var en konstruktion af træ og stål, som var high-tech for sin tid, og jeg syntes, det var utrolig spændende,” smiler Bovim. Således begyndte et samarbejde, der gjorde ham til fast konsulent hos Lett-Tak.

Patentet som imponerede

Konstruktionen var en hybrid, der udnytter styrkerne i både træ, stål og isolering. “Stål er ekstremt stærkt, men også tungt. For at bruge det korrekt laver vi tynde plader og placerer stålet, hvor trækkræfterne er størst. Træ, derimod, har lav vægt og kan derfor anvendes med større tværsnit for mere stabilitet mod de stærke trykkræfter, der opstår i elementets øverste del,” forklarer Bovim.

Men samspillet handler om mere end styrke. Stål leder varme, mens træ isolerer og reducerer kuldebroer. Den oprindelige idé var at lime stål direkte mod finer, men det gav udfordringer med fugt og limfuger yderst i konstruktionen. Løsningen blev at inkludere trælag i elementet og flytte limfugen ind mellem stål og træ, hvor fugtvariationerne var mindre, og temperaturen mere stabil. Således fik materialerne optimal placering og udnyttelse.

“Når man ser alt i sammenhæng – styrke, vægt, fugt og isolering – er det utrolig godt optimeret. Det er egentlig ret genialt.”

Pionerprojekterne og Trækonstruktionsprisen

Bovim blev engageret i mange af de store projekter, der kom løbende.

Håkons Hall på Lillehammer med sine innovative geometriske former og takkonstruktion med fald i to retninger. Bovim lavede beregningerne, mens Trine Stiansen tegnede taget. “Det var ret banebrydende, da hun lykkedes med det. Vi så, at Lett-Taket havde egenskaber, som opfinderen sandsynligvis ikke selv havde tænkt på.”

Billedet viser nogle af de involverede bag modellen af Håkons Hall, lavet på fabrikken.

Gardermoen-udbygningen i 1996, hvor Lett-Tak leverede hele 300.000 kvadratmeter tag.

Senere kom Telenor Arena, SWEBank Arena i Sverige og en lang række bygninger, hvor Lett-Tak var pioner.

“Det var sjovt, meningsfuldt og fagligt udfordrende. Jeg kunne bruge både teori og kreativitet og glædede mig til hver eneste dag.”

I 2003 modtog han Trækonstruktionsprisen for sin mangeårige indsats for brugen af træ i konstruktioner og for at have været central i udviklingen af flere beregningsprogrammer for træ. Prisen blev overrakt af daværende landbrugsminister Lars Sponheim, mens Rolf Døvle sad stolt på første række. “Det var et klap på skulderen, præcis da jeg havde brug for det,” mindes han.

Mellem fortid og fremtid

Bovim har dog ikke begrænset sig til moderne projekter. Han har stor passion for gamle trækonstruktioner, og et af højdepunkterne var, da han var bygningsrådgiver under rehabiliteringen af Oslo Domkirke. Kirken blev bygget i 1690’erne, og Bovim kravlede rundt i taget for at forstå, hvordan man havde tænkt dengang.

“Hele takkonstruktionen blev oprindeligt bygget nede på Stortorvet, demonteret og løftet op på ydervæggene. Der var over 2.000 forskellige konstruktionselementer, alle med deres særlige mærke, og som samvirkede på en imponerende måde. Mesterbyggerne fra Tyskland viste dyb forståelse for statik uden hjælpemidler eller metoder til at analysere det hele. Og vores analyser viste, at sikkerheden stadig var på sikker side. Men små ændringer i konstruktionen havde senere medført alvorlige skader, som nu måtte udbedres for at undgå kollaps.”

Han har også deltaget i rehabilitering af stavkirker og gamle broer. Aamot-broen over Akerselva ligger i et område med mange stofmisbrugere, som elskede broen og kaldte den “den hvide bro”. Kommunen ønskede at genskabe den oprindelige brune farve, men rehabiliteringsteamet formåede at bevare broen hvid af respekt for brugerne og deres følelser.

“Arbejdet blev en rørende oplevelse, og broen står i dag som et symbol på både historie og omtanke.”

Udvikling som kultur

Bovim sad også i komitéen for standardisering af beregning af trækonstruktioner i Standard Norge. Da fem af hans egne studerende fra Ås senere tog del i arbejdet, kunne han trække sig tilbage, tryg ved at faget var i gode hænder. For ham er vidensdeling en selvfølge: “Skal faget udvikle sig, skal vores erfaringer være tilgængelige for andre.”

Gennem flere årtier i byggebranchen har han set materialer og metoder komme og gå. Ikke alt nyt er bedre, men én ting er afgørende: at udvikling tages alvorligt. “Det er måske det vigtigste, vi har gjort i Lett-Tak. Direktør Johan Aas har fremhævet værdien af at være nyskabende og etableret en udviklingsafdeling. Før blev vi styret mere af problemer, der skulle løses undervejs. Nu befinder vi os meget længere fremme i processen.”

Brugen af træ – fra undervurderet til uundværlig

Bovim fortæller, at synet på træ har ændret sig dramatisk. “Da jeg begyndte at studere, lo folk af os, som ville arbejde med trækonstruktioner. I dag ser stadig flere, at træ er et unikt materiale: det producerer ilt, lagrer CO₂ og forbedrer miljøet. Brandsikkerheden for trækonstruktioner er også fuldt dokumenteret og accepteret. En bygning i træ er ikke et bål, som mange troede – og når det først brænder, går det tilbage til naturen.” Han tilføjer, at jo mere træ vi kan bruge på en fornuftig måde, desto mere CO₂ kan lagres i konstruktioner over lang tid.

Samtalen som værktøj

Han beskrives ofte som rolig og sympatisk med en faglig autoritet, der ikke opfattes som arrogant. “Jeg tror, nøglen er at se, at alle har noget at bidrage med. Evnen til at lytte er afgørende,” forklarer han. “Folk sidder som regel på gode løsninger. Det gælder om at tage sig tid til at høre efter.”

Når han skal sikre, at beregninger og løsninger også fungerer ude på byggepladsen, lægger han stor vægt på at involvere dem, der skal bruge resultaterne i praksis. “Jeg kan finde på teknisk avancerede løsninger, men jeg må tale med dem, der har skoene på, for at orientere mig efter dem, der skal bruge dem,” forklarer han.

For Bovim er netop det mangfoldige fagmiljø en af Lett-Taks største styrker. “Hos os har vi ansatte med baggrund både fra stål- og betonbranchen, men også fra produktion og montage. Vi har et mangfoldigt miljø med forskellige baggrunde. Det gør, at vi lærer af og sætter pris på hinandens erfaringer.”

Når han beskriver nøglen til at bygge bro mellem teoretikere og praktikere, smiler han og siger: “Som min kone siger: ‘nu må vi sætte os ned og tale sammen!’”

Et eksempel, der illustrerer vigtigheden af involvering, handler om flytningen af vikingeskibene. Et anerkendt norsk firma havde lavet omfattende beregninger baseret på en lille prøve af træmaterialet og konkluderet, at det ville gå fint at flytte skibene. “Men at bruge styrken af en lille, fejlfri træprøve som grundlag for en så vigtig konklusion er helt uforsvarligt,” forklarer Bovim. Han blev hyret til at kvalitetssikre. Den reelle styrke for materialet i skibene var sandsynligvis kun omkring 1/5 af, hvad de små prøver viste. “At kende materialet og dets egenskaber er afgørende, og man skal altid søge ind og tale med folk, der har mere erfaring end en selv.”

Tankerne om byggebranchen i fremtiden

Når han ser fremad, tror han ikke på dramatiske kvantespring i byggebranchen de næste 10–20 år. “Jeg er måske bundet af fortiden, men jeg ser ikke noget, der vender alt på hovedet,” siger han. Udviklingen vil i stedet være gradvis med større fokus på miljø og bæredygtighed – et område, Lett-Tak allerede har arbejdet med i mange år. Han ser en tydelig tendens mod mindre tage og mere udbygning i etager, samtidig med at ROT-markedet vil vokse betydeligt. “Der er Lett-Tak absolut med allerede.”

Når det gælder Lett-Tak-løsninger fremover, er han klar: “Bæredygtighed og energieffektivitet vil gøre sådanne løsninger stadig mere relevante, og de vil utvivlsomt spille en vigtig rolle i byggebranchens videre udvikling.”

Råd til næste generation

Når man taler med Nils Ivar Bovim, bliver det tydeligt, at alt, han gør, springer ud af nysgerrighed og dyb respekt for materialerne og de mennesker, han arbejder med. Fra at tage vare på historiske bygninger, til at tage hensyn til brugernes følelser for en bro og forme Lett-Taks konstruktioner i tæt samarbejde med kollegaer, har han vist, hvordan faglig passion kan kombineres med omtanke for de omkringliggende mennesker.

Hans råd til næste generationer er: Tag gennemarbejdede valg i vejskiltene – ofte bør vægten af gode værdivalg tælle lige så meget som de rent faglige beslutninger.

.