
Både energikrisen og det grønne skifte kræver innovative løsninger og samarbejde på tværs af kompetenceområder. Derfor har Lett-Tak, Isola Solar og TGN Energy samlet deres ekspertise og udviklet E-TAK.
Smart for dig, miljøet og samfundet
Hvad er E-TAK?
E-TE-TAK kombinerer vedvarende energikilder med batterier og avanceret kunstig intelligens. Løsningen består af tagelementer, solcellepaneler, intelligent energistyring og batteri:
- Patenterede solcellepaneler, som producerer 60 % mere energi end traditionelle paneler
- Smart styreenhed, der kommunikerer med elpriser og vejrudsigt, samt batterier til lagring af strøm
- Tag med særligt god isolering, der optimerer energiudnyttelsen
Systemet sikrer optimal strømproduktion hele året, beregner optimal anvendelse og lagring af energien, lader dig sælge overskud til den bedste pris – og gør nybyggeriet ekstremt energieffektivt. Smart for dig, miljøet og samfundet.

60% højere energioptag
E-TAKs solcellepaneler kan producere strøm fra begge sider. Panelerne er vinklet, så solenergien optages både fra direkte solstråler og fra den højreflekterende tagmembran, som kaster sollyset tilbage på bagsiden af panelerne. Dette sikrer optimal solfangst og strømproduktion hele året, samtidig med at vand, sne og snavs ikke ophobes som på traditionelle paneler.
Løsningens design sikrer nem adgang på taget og forenkler vedligehold, snerydning og brandslukning. Tests udført i samarbejde med Institutt for energiteknikk viser, at energioptaget på E-TAK-panelerne er 60 % højere end traditionelle paneler. Det betyder, at der er behov for færre solcellepaneler, hvilket har stor betydning for klimaregnskabet.
Høj rentabilitet med intelligent energistyring
Smart energistyring sikres med software, som beregner optimal anvendelse og lagring. Løsningen kommunikerer med både elpriser og vejrudsigter og ved derfor, hvornår det er smart at bruge solenergi, hvornår det er bedre at lagre den, og hvornår det er mest fordelagtigt at sælge.
Dette optimerer energistyringen for virksomheden og bidrager til beredskabet i energisystemet nationalt. Stabilitet i elnettet er en kritisk faktor, og med E-TAK kan virksomheden sælge strøm, den ikke selv bruger – til markedspris. Rentabiliteten ved energisalg er høj, og gennemsnitlig tilbagebetalingstid (beregnet i 2023) er ca. 5 år.


Stor energibesparelse i selve taget
Det er ikke kun strømproduktion og -styring, der gør E-TAK miljøvenlig og energieffektiv. Energiudnyttelsen er optimeret, fordi taget isolerer særdeles godt.
Da tagets overflade er hård, kan solcellestativerne monteres uden at beskadige isoleringen og uden brug af tunge betonklodser. Montering direkte på den hårde overflade sikrer lav vægt og tæt tag – samt stabilitet mod vindbelastning.
Tagets elementer har desuden lavt CO₂-aftryk, kan genbruges og efterlader intet aftryk på byggepladsen.
Sådan fungerer E-TAK
Hvordan fungerer E-TAK? I denne animation forklarer vi, hvordan solcellepaneler, smart styringsenhed og tagelementer arbejder sammen for optimal udnyttelse af solenergi.
Hvorfor vælge E-TAK?
I Norden har vi store udsving i vejret, og det er nødvendigt at sikre kvalitet i både tag- og energiløsning. Solenergien skal udnyttes optimalt, energiforvaltningen skal være intelligent, og taget skal være energibesparende. Det er vigtigere end nogensinde at bruge vedvarende, miljøvenlig energi og at bidrage til balancen i energimarkedet.
Med E-TAK får du optimal fangst, styring, lagring, indtjening og konservering af energi.
Fordelene ved at vælge E-TAK er mange:
- Meget miljø- og energivenlig
- Højere elproduktion end traditionelle solcellepaneler
- Jævnere energiproduktion hele året
- Ingen vandansamling og minimal sneophobning
- Smart styring ved, hvornår det er bedst at bruge, lagre eller sælge strøm
- Høj rentabilitet på energisalg
- Energilagring i eget batteri
- Sikker fastgørelse direkte i Lett-Tak
- Montering skader hverken isolering eller tagdækning
- Nem adgang til vedligehold, snerydning og brandslukning
- Korrekt dimensioneret for vindlast og vægt
- Lav samlet vægt, ingen ballast
- En tag- og energiløsning, som lever op til fremtidens krav
Kontakt os gerne for mere information om E-TAK.